Der var engang en nyuddannet jysk skuespillerinde ved navn Penille. Det var i år 2008, hun blev færdig på teaterskolen i hovedstaden, København. Med sig i bagagen havde hun nu bl.a 4 års ugentlig træning af stemmen/ i form af sang og tale. Og, så fik hun en idé, handlekraftig som hun var. Hun tænkte hun nok ikke var alene med det behov: For at holde stemme træningen ved lige, fik hun sat en aftale op med et teater i byen, hvor hun fik lov at låne et rum og et klaver hver onsdag formiddag. Det var det hedengangne Café Teater, der lå i Skindergade, med Erling Larsen i spidsen, der åbnede teatrets publikumsfoyer til formålet, mod at lave en koncert i caféen i ny og næ. Hun kontaktede en stor del kvindelige kollegaer, dels fra sin egen årgang, samt de der havde gået på teaterskolerne i samme periode og de tog igen deres andre kollegaer med derind. Hun lavede et opslag; “Pianist søges” og satte det op på Rytmekonservatoriet, som var naboskole til Statens Teaterskole ude på Holmen. Og det skulle vise sig at blive det bedste scoop, da det blev den unge, talentfulde lettiske musiker og pianist, Raivis Zandovskis, der responderede på opslaget. Dér startede et godt og langvarigt samarbejde med en vanvittig dygtig pianist, som kunne lave korarrangementer og klange. Det hele startede som et “svingdørs” kor, hvor man kunne komme når man havde tid. Man kunne være gravid eller have født, have babyer med under armen, være på turné, spille forestilling om aftenen, gå til prøver, følge med på afstand og alligevel vende tilbage til koret, når man var klar igen. I alt var vel en overgang ca. tilknyttet 30 kvindelige kollegaer. Nogle dage var de 4, andre dage knap 20 tilstede. – Når skuespillere finder sammen, “lugter de også savsmuld”, og hen af vejen kom koret med i forskellige projekter, som de enten blev hyret til eller selv fik sat på benene. Og de knoklede. Events, kulturnat, selvbestaltede små koncerter på teatrene, på gader og stræder m.m. Så fik Café Teatret ny kunstnerisk leder, – Christian Lollike indviede med sit vandreteater forestilling; Projekt Landbrug, med optrædende kunstnere, levende og døde dyr, fortællinger og afsluttende debat med ægte Landmænd på scenen. Til det manglede han et kor af Landbrugskvinder der stillede op i “forsamlingshuset” til koncert og fællessang. Skuespillerinde koret var selvskrevet til den forestilling. Herfra fortsatte de ud, flere forestillinger og shows blev til. Tiden gik, nogen holdt ved, andre fortsatte karrieren andetsteds. Skuespillerinde koret tog mere form som en syngende teatertrup, de blev færre med tiden og ændrede i 2015 navn til De Damer – et musikalsk skuespillerinde ensemble; I dag bestående af 6 faste medlemmer. Se det var en rigtig historie.
